At alle udlændinge skal i arbejde og forsørge sig selv
Et stop for asyl
At tilbagerulle regeringens forhøjelse af ydelser til indvandrere
Mange indvandrere er gode samfundsborgere, som bidrager positivt til samfundet. Men desværre har vi en gruppe, som ikke er integreret i det danske samfund. Der er dele af Danmark, hvor de danske love og værdier ikke gælder, og hvor der knapt tales dansk. Her trives bander og rockergrupper, kriminalitet fylder en alt for stor del af hverdagen, og unge mennesker bliver rekrutteret til et liv på den forkerte side af loven. Det skal vi ikke acceptere.
Udlændinge, der kommer til Danmark, skal i arbejde og bidrage. De skal kende til de danske traditioner og den danske kultur og lære at tale dansk. Det skaber bedre betingelser for en vellykket integration. Vi har ikke plads til, at vores velfærdsgoder bliver opfattet som et tag-selv-bord.
Hvis antallet af indvandrere i Danmark ikke skal vokse, kræver det en stram udlændingepolitik. Jeg mener, at alle indvandrere skal forsørge sig selv. Derfor skal vi tilbagerulle regeringens forhøjede ydelser til indvandrere, så de får større incitament til at tage et arbejde.
Der skal være et stop for asylansøgere i Danmark, de skal som udgangspunkt hjælpes i nærområderne – som vi har set det med de ukrainske flygtninge. Og så skal kriminelle udlændinge udvises. De skal hverken kunne få permanent ophold eller statsborgerskab. Udlændinge har ikke en ret til at være i Danmark – slet ikke hvis man har begået kriminalitet.
Vi bruger cookies på konservative.dk. Nogle sikrer at sitet virker, mens andre samler data ind til forbedring af din brugeroplevelse og markedsføring.
Du kan altid slette cookies fra konservative.dk igen. Læs mereLuk og accepter