Jeg er 45 år gammel, og jeg stiller op til Folketinget for Det Konservative Folkeparti i Københavns Omegns storkreds. Jeg er den ældste af en søskendeflok på tre. Jeg er født op opvokset i Grenaa på Djursland. Min far var selvstændig erhvervsdrivende revisor og min mor var skolesekretær.
Som person er jeg enormt nysgerrig og søger altid efter ny viden. Jeg har flere uddannelser og har læst i både Århus, Odense og København. Jeg har mere end 15 års erhvervserfaring, og har blandt andet arbejdet som forsikringsassistent, stewardesse, politisk konsulent og presserådgiver. Det har givet mig et solidt grundlag, inden jeg for syv år siden besluttede mig for, at jeg ville gøre en forskel politisk.
Privat bor jeg i Hellerup sammen med min mand Esben, som er tandlæge og vores to drenge på 1,5 og 7 år. Vi er en typisk travl børnefamilie, med lange arbejdsdage, en travl hverdag og en del fritidsaktiviteter.
I løbet af de sidste syv år har jeg kæmpet for et mere borgerligt Danmark. Det arbejde vil jeg fortsætte.
Vi bruger cookies på konservative.dk. Nogle sikrer at sitet virker, mens andre samler data ind til forbedring af din brugeroplevelse og markedsføring.
Du kan altid slette cookies fra konservative.dk igen. Læs mereLuk og accepter